Blog

Nu troede jeg lige, at jeg var blevet verdensmester i macaroon-bagning efter at have lavet ét vellykket batch. Det var måske lige kækt nok, for mit efterfølgende forsøg blev knap så vellykket.

Planen var at lave en ny variant i en rosa farve med lidt hindbærdrys på toppen som pynt og lækker hindbærcreme i midten. Første etape gik fint nok med en sart rosafarvet dej sat på bagepladen i rette macaroon-størrelse og drysset med frysetørret hindbær.

Derefter gik det så lidt ned af bakke. Over halvdelen af skallerne bagte helt skævt, idet de kun løftede sig og fik “fødder” (som det åbenbart hedder på macaroon-sprog) i den ene side med det resultat, at de splattede en del ud. Det fine hindbærdrys blev brunt og kedeligt at se på efter en tur i ovnen, så det stunt gentager jeg nok ikke igen. Og sidst men ikke mindst blev cremen en meget lyserød en af slagsen og med en lidt kedelig smag. Ja ja, Rom blev ikke bygget på en dag, som man siger (det er for øvrigt et meget irriterende ordsprog, når man bare gerne vil have tingene til at lykkes NU!). Nå, men her er så det færdige resultat (hvor kun de nogenlunde lige skaller uden alt for splattede fødder er brugt…):

Jeg ville godt have vist et billede af de skæve skaller med de splattede fødder, men i min ærgrelse over min bage-fiasko fik jeg ikke fotograferet dem, og nu er de altså spist!

Jeg elsker godt brød. Og jeg elsker at bage det selv. Her er seneste skud på stammen. Udgangspunktet er Meyers Ølandshvedebrød, men da jeg ikke havde noget Ølandshvede blev det med hvad jeg nu havde på lager.

Jeg gjorde det! Jeg har lavet macaroons, der rent faktisk ligner og smager som macaroons! Jeg var ellers begyndt at indse, at mine bageevner nok ikke rakte til macaroons, men efter at have læst Kagekonens indlæg Macaroons for dummies (jeg følte mig helt sikkert i målgruppen!), så kastede jeg mig alligevel ud i det én gang mere. Og se nu her, hvor fine, de blev:

Jeg brugte ligesom Kagekonen lemon curd fra Irma, og det fungerer rigtig fint. Nu skal der eksperimenteres med flere farver og smage!

Flere af veninderne er gravide, så jeg har kastet mig ud i produktionen af velkommen-til-verden-gaver til de små, der er på vej.
Da jeg ligger underdrejet i disse dage, skulle det være noget nemt, der kunne laves liggende på sofaen med det ene øje rettet mod fjernsynet. Valget faldt derfor på rangler hæklet med inspiration fra denne fine DIY.

Jeg har nået ca. 1/10 af første gave, så der er et stykke vej endnu. Men det er hyggeligt arbejde og rigtig god brug af de mange garnrester.

Jeg ligger syg, og det er virkelig træls. Heldigvis har jeg Netflix at fornøje mig med, og så er det blevet til lidt hækling også, bl.a. disse “pandebeskyttere”. Jeg ved det – det er virkelig tosset, men jeg har altså lavet disse runde tingester, der skal fungere som mellemlag i min stabel af pander i køkkenskabet, så de ikke ridser hinanden. Til mit forsvar var jeg muligvis feberramt, da jeg kastede mig ud i projektet :-)

Skal jeg huske de daglige vitaminer og fiskeolie, så skal de være lette at komme til i en fart om morgenen. Men sådan et vitaminpilleglas er ikke ligefrem yndigt at have stående fremme på hylden. Løsning: vitaminstrik :-)

Det er noget tid siden, at jeg strikkede denne hue, men den røg lidt i glemmebogen, da det i de sidste par uger ikke har været helt koldt nok til, at hue har været en nødvendighed. Men i dagens snevejr kom den frem igen, og den er både pæn og er ganske effektiv mod kulden – jeg er godt tilfreds :-) Overvejer dog lidt at lave en grå/sort pompom på toppen…

Den er for øvrigt strikket efter dette mønster.

Jeg har igen prøvet at bage macaroons uden større held. De ligner og smager bare ikke som de fine macaroons, man kan købe rundt omkring. Og det irriterer mig grænseløst! Jeg påstår generelt, at jeg er god til at bage, så jeg kan simpelthen ikke forene mig med, at jeg ikke kan finde ud af at bage disse små fine kager. Dette seneste forsøg hører bestemt til i den bedre ende af mislykkede forsøg, men macaroons kan de næppe kaldes. Øv!

Nå, men til gengæld har jeg bagt en omgang knækbrød, og de er som altid gode. Ha!

I går var vi til 2 x fødselsdag, så der skulle laves et par fødselsdagskort. Det er nu bare hyggeligere (i hvert fald for mig – jeg ved ikke med modtagerne…) at lave dem selv.

Jeg synes, at det er lidt kedeligt at give pengegaver, men dette gør det da mere festligt:

Jeg kastede mig over projektet kort tid inden, vi skulle ud af døren, så der var ikke tid til at pusle med detaljerne, men færdige blev de da. Jeg lærer vist aldrig det der med at være i god tid med den slags!

Her er et forsinket billede af de krus med kys, som jeg skrev om her - fotograferet hos de glade modtagere :-)

Efter et smut i Søstrene Grene er mit lager af masking tape pludselig vokset en del, så det er snart på tide at lege lidt med tape igen.

Ideer er der nok af, og efter et smut på Pinterest kom der flere til:

Så blev det 4. søndag i advent, og jeg er ved at være klar til juleaften i morgen. (Næsten) alle gaver er pakket ind, de sidste pakker til årets pakkespil er kreeret, og julefreden har sænket sig.

Adventstagen har i dagens anledning fået ekstra indhold, da jeg havde et par honningkagehjerter tilovers.

Som så mange andre i blogland har jeg flettet stjerner af masking tape. Det er fint med lidt ekstra farve sammen med den mere neutrale sølvpynt.

Her er yndlingslysestagen fra sidste jul – jeg elsker den stadig!

I år har den fået selskab af et par nye yndlinge fra Tiger – hvad siger “vinter” mere end et par pingviner :-)

Her på falderebet nåede jeg at få lavet lidt julekonfekt, som vi tager med juleaften. Det blev ikke til det store, men det var hyggeligt at lave, og der er jo også grænser for, hvor meget konfekt, man kan spise efter en god julemiddag :-)

Normalt plejer jeg at lave marcipan i forskellige farver og former, men i år blev det helt simpelt med overtræk af mørk chokolade, hvid chokolade, nødder og kokos.

Selv om de fleste julegaver er købt og pakket ind, blev jeg nødt til at lave disse stjerner og hjerter i neonfarver, der helt sikkert vil se fine ud som pynt på julegaver. Ok, hjerterne blev ikke så gode – det bliver noget mærkeligt aflangt noget at se på, når man ikke fylder midten ud på sådan en hjerteplade. Men stjernerne er super fine og kunne sagtens pynte i vinduet eller på en gren også.

Efter at have lave en del i mini-hamaperler er det helt befriende at lave noget i midi-størrelsen – det går jo 10 gange hurtigere :-)

3. søndag i advent bagte jeg vanillekranse samt lakrids- og hindbærkys.

Vanillekransene er til sædvanlig decemberhygge samt til svigermor og til morfar, mens kyssene er til julegaver og skal gives i de bogstavkrus, jeg viste tidligere på ugen.

Jeg endte med at bage kyssene efter denne opskrift fra Mette Blomsterberg, og den kan klart anbefales.

Kyssene kom i foodsafe celofanposer fra Søstrene Grene, fik et bånd omkring og en etiket med info om smagsvariant og blev placeret så fint i krusene. Desværre fik jeg i kampens hede ikke taget billeder af de fyldte krus, inden de blev pakket ind i gavepapir og afleveret hos modtagerne, men lækkert så det ud, og jeg håber, at de vækker glæde.

Der var flere kys til overs, så måske skulle man lave endnu et krus? Indtil jeg beslutter mig, står de fint her :-)

Vanillekransene bagte jeg efter min mors opskrift. Dejen trykkes ud i lange strimler på min mors kødhakker og formes derefter til kranse. Sådan har vi altid gjort det i min familie, men der findes sikkert et hav af andre metoder.

Dåsen blev desværre kun halv fuld, da jeg kom til at give den første plade kranse for længe i ovnen. Ups :-)